Skift til hCaptcha - 31. maj 2022

 

CAPTCHA står for “Completely Automated Public Turing test to tell Computers and Humans Apart” og bruges til at identificere om brugere på internettet er legitime (menneskelige) brugere eller robotter. CAPTCHAs har udviklet sig fra en enkel sekvens af bogstaver og tal til de mere komplicerede versioner vi ser i dag. 

Mono.site har skiftet fra reCAPTCHA til hCaptcha

På Mono.site skiftede vi fra Googles reCAPTCHA til hCaptchas image-recognition i maj 2022. Det foregik som et led i vores ambitioner om at blive endnu mere bevidste om GDPR. Vi har i øjeblikket stort fokus på at finde de bedst mulige løsninger til at beskytte vores kunders data. hCaptcha opfylder det behov samtidigt med at det giver solid beskyttelse mod bots. Du kan lære mere om hCaptcha her

Vi opdaterer vores interne dokumentation så det afspejler denne ændring. Det betyder også, at vi har ændret nogle af vores sub-processors. Du kan læse mere i vores privatlivspolitik

Hvordan fungerer CAPTCHAs?

De fleste CAPTCHAs virker ved, at de giver brugeren et problem, som kun et menneske kan løse. Det klassiske eksempel ville være en række svært læselige bogstaver og tal, som skal indtastes. Bots har længe ikke været i stand til at læse disse sekvenser, men det er nu ved at ændre sig i takt med at de bliver mere og mere sofistikerede.

Det har ført til en evolution af CAPTCHA-problemer. Billed-CAPTCHAs er for eksempel populære. Brugeren skal vælge en de billeder, der indeholder et bestemt objekt, for eksempel trafiklys, busser eller fodgængerovergange.

Nogle CAPTCHAs analyserer brugerens opførsel på hjemmesiden uden at interagere med dem direkte. Hvis en bruger for eksempel besøger en hjemmeside, navigerer til en formular til at skrive sig op til et nyhedsbrev og skriver sig op på mindre end et sekund, så er det et tegn på, at brugeren faktisk er en bot, ikke et rigtigt menneske. Det ville så udløse et CAPTCHA-problem. Hvis brugeren på den anden side havde tilbragt to minutter på et blogindlæg og derefter scrollet ned til bunden af siden for at skrive sig op til et nyhedsbrev, så er de sandsynligvis ikke en bot.

Problemet med denne form for CAPTCHA er, at man er nødt til at aflæse brugerens data. Det kan skabe en masse problemer i forhold til GDPR. 

CAPTCHAs og GDPR

Ifølge GDPR skal man have et juridisk grundlag for at håndtere data, og man må ikke modtage mere data end det, man skal bruge til opgaven. Man må heller ikke sende personlig data til tredjelande. 

Mange CAPTCHA-udbydere håndterer brugerdata til at forudsige om en bruger er en bot eller et menneske. Googles reCAPTCHA er et eksempel.

Billed-CAPTCHAs bruger ikke data på samme måde. Det eneste data, de håndterer, er hvilke billeder brugeren har valgt, når de løser et problem. Da det ikke er personlig data er det ikke noget problem i forhold til GDPR om det bliver gemt eller hvor det bliver sendt hen. Mono.site bruger hCaptchas billed-CAPTCHA af samme grund.

 

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt